Matematiske Transformationer i Arkitektur
Matematik og arkitektur har altid været tæt forbundet, hvor geometriske principper og matematiske funktioner danner grundlaget for mange af de mest ikoniske strukturer i historien. I dette projekt undersøges, hvordan matematiske transformationer kan bruges til at udfolde en arkitektonisk form – eller endda et arkitektonisk DNA – gennem et hierarkisk og komplekst system af trigonometriske funktioner.
Ved at arbejde med sinus- og cosinusfunktioner skabes en tilgang til formgivning, hvor bevægelse og dynamik bliver centrale elementer. I stedet for at tænke arkitektur som en statisk komposition undersøger projektet, hvordan matematiske transformationer kan generere en levende, plastisk form. Udgangspunktet er en simpel kugle, men gennem en struktureret udvikling af trigonometriske funktioner transformeres den til en mere kompleks, dynamisk struktur.
Sinus og cosinus er særligt interessante i denne sammenhæng, da de definerer bølgende bevægelser, der kan anvendes til at modellere organiske, flydende overflader. I stedet for en arkitektur, der bygger på rette vinkler og flade planer, søger projektet at skabe en form, hvor overfladen er krum, glat og kontinuerlig – en form, hvor den traditionelle flade overflade ikke længere er nødvendig.
Den grundlæggende idé er at udvikle en form, der opstår gennem et system af hierarkiske transformationer. Ved at anvende trigonometriske funktioner på forskellige niveauer kan formen gradvist mutere fra en enkel kugle til en langt mere kompleks struktur, hvor hver enkelt deformation er styret af matematiske love.
Dette åbner op for en tilgang til arkitektur, hvor designprocessen ikke kun er baseret på intuition, men også på præcise, matematiske principper. Når sinus- og cosinusfunktioner anvendes til at skabe variation i overfladestrukturer, opstår en rytme og en naturlig flow i designet, som ellers ville være svær at opnå gennem traditionelle metoder.
Denne tilgang peger mod en arkitektur, der er mindre defineret af skarpe kanter og mere af en flydende bevægelse. Ved at trække på inspiration fra matematiske principper og naturlige vækstmønstre udvikles en form, der ikke er fastlåst i statiske geometriske regler, men i stedet kan tilpasse sig, transformere og udvikle sig gennem præcise, generative processer.
Projektet er dermed ikke blot en undersøgelse af form, men også af den bagvedliggende logik, der styrer arkitektonisk udvikling. Det er en udforskning af, hvordan matematik og digital teknologi kan skabe designmetoder og en arkitektur, der er mere organisk, mere responsiv og dybt forankret i de matematiske principper, der styrer vores verden.
